Selv om jeg er lidt af en spasser (gik tilbage til on/off kæresten for et stykke tid siden), og for en uge siden blev droppet pr. e-mail (er manden 46?), sidder jeg her en fredag aften, og er så underlig fuld… af kærlighed!?!
Burde vel græde snot – men det har jeg gjort så mange gange før, at jeg ikke rigtig orker længere. Og der er heller ikke rigtig nogen grund til det.
Stolt af mig selv – for ikke at svare på mailen eller de efterfølgende sms. Havde jeg gjort det, ville der have væltet eder, forbandelser, skrubtudser og værre ud ad mig.
Vel er jeg pissesur – og rasende og fornærmet og skuffet – men jeg er også nået til den erkendelse, at fordi han opfører sig som en mongolid spasserabe, behøver jeg ikke gøre det samme.
Han fortjener bare isnende tavshed (det har jeg aldrig før været leveringsdygtig i, plejer at skrive/tale før jeg tænker) – og tavshed siger vel egentlig også noget.
Og så kunne idioten ikke stave: Jalous og and ( ikke ment som engelsk og eller som det dyr, der siger rap rap – men som i “kommer an på dig”). Helt ærligt?
Nå men never mind.
For her sidder jeg så.
Med en eller mistænkelig kærlighedsfølelse indeni.
Rettet mod min datter, Jeg elsker min datter, min hund, mit hus og mit job!
Og at sidde her med pyjamasbukser, ubarberede ben (alt varmer så dejligt i denne kolde tid) og en sweater, med min elskede computer på skødet og skrive.
Og kigge rundt i vores snart ikke så nye hjem.
På den bugnende bogreol, hvor hundredevis af bøger står støvet. De fleste læst, men andre har jeg endnu til gode. Glæder mig.
Og alt det, der trænger til at blive malet. Vægge, lofter og paneler… Skal bare lige finde nogle fede farver.
Og på væggen ved sengen i soveværelset, vil jeg have hardcoremøgromantiskskideflot tapet. For der skal jo ikke ligge nogen mand og brække sig over alt det lyserøde… Overvejer det her:

Billedet er lånt hos Tapeteksperten Det er et nærbillede/udsnit

Man må da blive glad af at vågne op til det?