Da jeg begyndte på bogen igen i går, liggende på en for kort madras på terrassen, blev jeg straks indfanget igen.

Bogen har to spor. I nutiden flytter den sammenbragte familie Tucker ind på Appelcote Manor, et temmeligt forsømt sted langt væk fra London, hvor de kommer fra. Familien består af Jessie, Will, den lille, fælles Romy samt Bella, som Will fik med sin nu afdøde, første kone. Jessie og Bella har ikke rigtigt fundet hinanden, Jessie forsøger alt hvad hun kan, men bliver gang på gang afvist af den tvære teenager. Da de flytter ind i huset, vælger Bella et værelse øverst oppe, hun føler en sær tiltrækning…

Ca. 50 år tidligere, en varm sommer i 1959, ankommer de fire søstre Wilde til Applecote Manor, hvor de skal tilbringe sommeren hos deres tante og onkel, mens deres noget flyvske og bohemeagtige mor tager til Marrakesh. Søstrene er fast sammentømrede og er nærmest at betragte som en helhed.

Huset er forfærdeligt trist og stille, og alt minder om deres kusine Audrey, der forsvandt sporløst fem år tidligere. Tanten er skrumpet ind i sorg, onklen er svulmet op. De fire søstre daser og dovner den, lige indtil et par unge fyre kommer forbi.

Margot, som er fortællerstemmen i det fortiddssporet, er nærmest besat af at finde ud af, hvad der skete med Audrey. Hun ligner hende og føler sig som hende, føler hende i sig.

Søstrenes sommer bliver dramatisk og skæbnesvanger og deres tætte bånd smuldrer.

Bogens hovedtema er famile. Om bånd mellem søstre, manglende bånd mellem stedmor og steddatter. Om fortielser, hemmeligheder og løgne.

Jeg var vild med bogen. Allermest på grund af det fantastiske sprog, Eve Chase skriver så fint og smukt. Karaktererne er livagtige, landskaber, huse og omgivelser bliver vakt til live på smukkeste vis. Eve Chase har også skrevet “Tilbage til Black Rabbit Hall”, udgivet af Lindhardt&Ringhof

Af andre “familiehistorier” kan jeg anbefale Familien Tides hemmelighed Orkideens hemmelighed