Var lige et par timer på BogForum igen i dag – denne gang med en tidligere kollega, som vildt gerne ville se Giorgio Faletti.
Så da klokken blev 14 sad vi klar til at se denne nydelige, gråhårede og gråskæggede gamling.
Er du vild, han var charmerende! Hans elendige engelsk med italiensk accent… sødt!
Legede igen med tanken om at gå til italiensk.
Det lyder så…ja så dejligt. Og så har man jo også lige den der film “Italiensk for begyndere” i baghovedet…
Tog mig selv i at sidde og smile ad alle hans jokes – tjah nærmest af alt, hvad han sagde. Sad og overvejde, om det nu var på tide at prøve en bessefar.
Charmetrold.
Intervieweren var Thomas Harder. Ganske nydelig skaldepande. Med vielsesring.
Og så hørte jeg lige noget sladder fra en boghandler:
Sidst Faletti var til bogmesse, fik han fløjet prostituerede (i flertal? eller hørte jeg forkert? Duer ikke til at rende med sladder!) ind fra Italien.
Så syntes jeg pludselig ikke, han var så skide charmerende.
Men helt ærligt – hvorfor gør en mand det? En vanvittigt charmerende mand, oven i købet?
Vel næppe for at konversere på sit modersmål?
There’s only one thing to say: MÆND??!!!