Boganmeldelse af Majse Njors “Der var engang en mand”, Gyldendal
Udkom 29/5-12, 232 sider |
Jeg har en svaghed for Majse Njor. Hun er sjov og underholdende, skriver godt og med et strejf af alvor.
Glad var jeg, da denne bog kom med posten, og den blev læst meget hurtigt.
Hovedpersonen er Carsten.
Han er ved at brække sig over sit velordnede liv, hvor han drukner i parmiddage, blomstrede vattæpper og ikke får lov at være en rigtig mand.
I bogens start har han forskanset sig i bilen, der er parkeret i garagen. Konen og børnene forsøger at få ham ud, men han nægter. Ryger og skider i bilen (i en spand, dog), og nyder det hele.
Konen har fået hans elskede hund, Rocky, aflivet – og det var ligesom dråben.
Nu sidder han der i bilen med hundehalsbåndet på og sørger og gør oprør.
Han råber og skriger og politiet bliver tilkaldt af naboerne. Og så giver han den ene betjent en knytnæve lige i fjæset og dagen efter siger han til Christina (konen) at han lige kører en tur. Til Afrika!
Han vil ned og svine bilen til, træt af at den altid er så pæn og at den – en firhjulstrækker – aldrig bliver svinet ordentligt til på turen mellem hjemmet i Hellerup og jobbet på reklamebureauet i City.
Han bliver ringet op af radioens P3, kommer direkte i æteren – og så starter lavinen.
Hans indslag sætter gang i nogle andre mænds små grå, og de beslutter sig – uafhængigt af hinanden – at finde Carsten og følges med ham til Afrika.
I bilen ligger konen Christinas håndtaske. Og i den en notesbog, han aldrig før har set.
Det viser sig at være hendes dagbog. Og det er en virkelig smart måde for os læsere at få Christinas tanker og følelser at vide. Og Carsten finder ud af, at hun tumler med præcis de samme eksistentielle spørgsmål som han selv.
Carsten får følgeskab af alle de her meget forskellige mænd…
Bogen er superunderholdende. Men er skam mere end det. Den er et rigtigt fint billede af alt det der sker mellem vi kvinder og vores mænd, når vi får dem lavet om til dem, vi (tror) gerne vil have.
Og hvad er meningen med livet egentlig?
Så nu skal du en tur til boghandleren igen… Den rigtige boghandler. Ikke den der stak bøger i Kvickly, Netto eller Føtex, eller netboghandlerne. Næh du, den dér, der (måske stadig) har butik i din by.