Jeg er totalt bagud. Har lige læst 3 bøger, jeg ikke har lavet anmeldelser af.
Sidder på Bornholm, lillebrors brændeovn truer med at give efter for trykket; jeg er varm og sløv som en flodhest på land. Og mæt.
Det er weekend – og det er dejligt.
Så hvorfor er det lige, at jeg – som altid brokker mig over mit ringe sociale liv og at jeg aldrig kommer nogle steder – sidder her og tænker på alt det, jeg kunne lave, hvis jeg var hjemme?
Hvorfor er det, jeg ikke bare kan slappe af og nyde, at der ikke er en teenager, der skal holdes i ørerne og laves mad til og jages væk fra den gode sofa? At jeg ikke skal lufte hund mindst 3 gange dagligt?
At det ikke rager mig, hvis her trænger til en tur med støvsugeren?
Hvorfor kan jeg ikke bare sidde og nyde, at jeg ikke behøver at lave en skid?
Jeg har ryddet op her hos min lillebror (som er 40 år gammel), vasket hans tøj, og i det hele taget været meget storesøster-agtig. Geskæftig. Irriterende.
Og nu er klokken 20.19 lørdag aften. Og jeg aner ikke, hvad jeg skal stille op med mig selv.
Jeg kunne selvfølgelig anmelde de sidste 3 læste bøger? Eller de andre jeg har læst i år og ikke nævnt?
Jeg kunne tage en lur. Eller et langt bad. Eller ordne køkkenet efter aftensmaden – men det har jeg ordnet.
Måske har jeg damp?
Jeg er nok bare lidt rastløs i det.
Og har en idé om at jeg vil til at uddele “hundehoveder”, ligesom Politiken giver hjerter og andre aviser stjerner, når de laver anmeldelser. Men hvordan kringler man lige den?
Jeg er ikke særlig god til alt det PC halløj her – og ham der virkelig kan den slags, ligger og snorker på sofaen…