Boganmeldelse af Olga Ravns “Celestine”,
 |
| Anmeldereksemplar fra Gyldendal Udgivet 12/2-15, 166 sider Kan købes her |
“Celestine” er Olga Ravns debut som romanforfatter, hun er uddannet fra Forfatterskolen og har tidligere udgivet den anmelderroste digtsamling “Jeg æder mig selv som lyng”.
Bogens jeg-fortæller underviser på en kostskole, hvortil hun ankommer i bogens start.
Hun er ung og forvirret, barndommen var utryg med forældrenes skiftende nye ægtefæller og et hav af papsøskende, og man fornemmer hendes usikkerhed – også i forholdet til kæresten Kim, som hun skiftevis elsker og hader.
Bogens titel er også navnet på et spøgelse, som efter sigende skulle gå igen på stedet.
Vores fortæller bliver besat af hende, og begynder endda, iklædt hvid lang kjole fra skolens kostumekasse, selv at vandre rundt i gangene om natten. Celestine blev muret inde af sine forældre, som var utilfredse med hendes valg af kæreste, flere århundreder før vores fortæller vandrer på gangene.
Sproget er interessant, men nogengange er det som om, Olga Ravn vil for meget med det – sproget.
Jeg for vild i alle associationerne og metaforerne. Jeg synes, der mangler noget?