I morgen bliver jeg en endnu ældre halvgammel krage. Jeg fylder 52. Det er aften. I overmorgen er det nytårsaften. Derfor er det vel på sin plads at reflektere lidt over tingene. Eventuelt få et nytårsforsæt?
Jeg har lige indtaget min aftensmad, bestående af Anton Bergs marcipanbrød med nougat og en kop kaffe
Som så ofte før, overvejer jeg seriøst at gøre noget ved mine madvaner.
Jeg er en ørn til at lave lister og nytårsforsæt. Nyder at sætte ord på denne sunde og bedre udgave af mig selv, som jeg hvert år synes, jeg bør blive. Jeg nyder at skrive kladden om med fin håndskrift og farvet pen, gerne i en af de utallige notesbøger, som jeg er i besiddelse af.
De sidste mange år har listen (i forkortet version) set nogenlunde sådan ud:
Liste
- Spise sundt
- dyrke motion
- være mere social
- gå til fest og inviter til fest
- være mere kulturel
- holde op med at ryge
- sejle kajak
- ride
Men
Det virker jo ikke. Lige meget, hvor pisseumage jeg har gjort mig med at skrive pænt og hænge de fint svungne ord op på et lettilgængeligt sted, sker der ingen forandringer.
For når jeg kigger på listen (inden jeg med et opgivende skuldertræk hiver den ned), bliver jeg sgu så træt. Hvem i alverden forsøger jeg at narre? Mig selv? Eller den sjældne gæst, der eventuelt skulle få øje på den og udbryde: “Ihh, Hanne altså! hvor er det dog flot og fornuftigt og meget modent af dig, sådan endelig at skifte spor!”
Næh, vel?
Derfor
har jeg ikke lavet nogle lister endnu for 2021. Og hvis det fortsætter sådan med Covid-19, er der heller ingen grund til pludselig at fare ud for at feste og være kulturel. For der er lukket (nej, du hører mig ikke ånde lettet op over, at alt det jeg føler at jeg burde, nu nærmest er umuligt. Forbudt. – eller gør du?) og vi må ikke samles i store forsamlinger. Nu har alle et så socialt- og kulturelt fattigt liv som jeg. En lille del af mig ånder lettet op. Og har måske en lille smule ondt af dem, der ikke har det så dejligt ved at blive hjemme og omgås deres egen lille boble.
Her må jeg hellere tilføje, inden du finder kleenex frem, at jeg har en datter, venner og endda en kæreste. Jeg får bare rigeligt af store forsamlinger via mit arbejde i folkeskolen.
I stedet vil jeg (indtil videre) inspireres af dette citat, som jeg ikke ved hvor kommer fra:
“Don`t be the same – be better
Så det vil jeg bestræbe mig på. Blive en endnu bedre version af mig selv. Stadig spise marcipanbrød til aftensmad, men også huske at gøre mere af de ting, der gør mig glad. Være venlig og god. Bedre.
Det må være mit nytårsforsæt.
Hvad er dit/dine?