Livet midt i en Coronatid er mærkeligt. Det er tirsdag, næsten midt i den 3. uge hjemme fra arbejdet som skolelærer.
Livet har taget en drejning, som hverken var planlagt eller forventet – som livet jo ofte gør. Danmark og meget af resten af verden er mere eller mindre lukket ned. Det er mærkelige tider. Da der onsdag d. 11. marts blev meddelt, at skolerne lukkede fra følgende mandag, og statsministeren opfordrede forældre til at holde deres børn hjemme, blev jeg skræmt og chokeret. Spændt mødte jeg på arbejde om torsdagen – kun én elev i min klasse var mødt. Hun blev sendt hjem igen, da resten af familien allerede var hjemme og hun ikke skulle være alene. Jeg kørte en 6. Klasses dreng hjem, han boede så langt ude på landet, at han skulle vente hele dagen på en bus. Det var hyggeligt og jeg lærte en masse om afgrøder og landbrugsmaskiner, satte ham af, klappede et par heste og vendte tilbage til skolen. Vi gik lidt forvirrede rundt. Drak en masse kaffe, forsøgte at planlægge lidt. Senere på dagen – der var jeg lige kørt – blev vi sendt hjem og jeg måtte fredag tilbage for at hente ting og planter, som jeg havde plastret min vindueskarm og klasseværelset til med.
Alene i krisetid
Jeg har været igennem frygten for at blive syg og dø. Jeg har ærgret mig over kun at bo sammen med en hund, kun for få sekunder efter at indse, at hvis jeg boede sammen med et andet menneske og vi skulle være “indespærret” i uge – eller månedsvis, ville én af os ende i en bodybag efter kort tid. Og det ville ikke være mig…
I den første uge hverken strikkede eller læste jeg.
Måske – i hvert fald i noget af den første uge, ville det have været rart at bo sammen med et andet voksent menneske, man kunne dele usikkerheden med.
Men nu har jeg vænnet mig til det. Til krisen. Og jeg må sige, at jeg ser det som en fordel at jeg bor alene med hunden.
Hunden
Ham er jeg mere end almindeligt glad for. Måske var jeg alligevel blevet en lille smule skør, hvis ikke jeg havde ham at tale med (TIL!). Vi møder en del på vores vej to gange dagligt gennem landsbyen, Toby har fået venner, som lige skal snakke lidt med ham. Og så snakker de samtidig med mig. Smart.
Og må man så, her midt i en Coronatid, sige, at man faktisk nyder det lidt? Mere end lidt?
Jeg er en enspænder. Jeg har en dejlig datter og en del gode veninder, som jeg selvfølgelig savner. Jeg ville gerne kramme dem og se dem. Men udover det, så passer det mig faktisk fint, sådan at holde mig for mig selv helt lovligt og uden at skulle finde på undskyldninger for, at jeg ikke har lyst til det ene eller det andet sociale arrangement.
Savn
Jeg savner mine elever og mine kolleger. Jeg frustreres over diverse undervisningsplatforme og portaler, der går ned. Men så er jeg så priviligeret, at jeg kan gå en tur til havnen, i skoven eller langs markerne med min hund. Gå ud i haven og rykke i noget ukrudt, i stedet for at sidde og hidsigt trykke på opdater-knappen.
Kollegafællesskab
To gange har jeg været ude at cykle med min danskmakker. Hun kom her i forrige uge og vi cyklede langs kysten ned til Balle, hvor vi drak kaffe og spiste kage, to meter fra hinanden. Jeg var helt høj og lykkelig bagefter.
I dag hentede hun min cykel. Jeg fulgte efter i min bil til Kalvehave, hvor vi cyklede rundt og afleverede nogle dansk og engelskbøger til nogle af ungerne. Dejlig tur. Pissekold, men med sol og blå himmel. Et sted vidste de at vi kom og havde hængt seddel på postkassen og dækket op på terrassen. Det var så dejligt og vi blev så glade.
Vi cyklede forbi Petersgaard Gods – har kun set det ude fra vejen, der er dæleme dejligt.
Ude i skoven, lige ved siden af godset holdt vi pause. Der var lige to bænke, og vi kunne sidde på hver sin. Min kollega havde kaffe og kager med. Der var læ og vi kunne sidde i solen, det var lige til at holde ud.
Sådan noget ville vi aldrig få gjort eller have tid til i den normale hverdag før Corona. Vi har 40 timers ugentlig tilstedeværelse på skolen, så når vi har fri vil vi bare gerne hjem.
Corona er noget lort. Men intet er så skidt, at det ikke er godt for noget. Og livet midt i en Coronatid kan være godt.
Jeg ønsker det bedste for dig og dine. Må I alle komme godt igennem denne Coronatid.