Pæretærte med mazarincreme
Se opskriften her
Citrontærte med marengs
I går skulle jeg have en slikmund på besøg.
Besluttede mig derfor for at lave en citrontærte med marengs, noget jeg altid har haft trang til, men aldrig hverken smagt eller lavet.
Her er resultatet:
Den ser da ok ud, ikke? |
Rester |
Her er opskriften, som jeg har fundet på “Boligliv”s hjemmeside:
Mørdej:
200 g mel
120 g koldt smør i små tern
100 g flormelis
1 lille æg
Citroncreme: 5 æggeblommer
75 g sukker
½ dl citronsaft
revet skal af 1 økologisk citron
75 g smør (stuetemperatur)
Marengs:
3 æggehvider
1 tsk. citronsaft
150 g sukker
- Mørdej:Kom mel i en skål, og smuldr smørret heri. Tilsæt flormelis, og saml dejen med ægget. Stil dejen køligt i 1 time.
- Rulmørdejen ud, og læg den i en smurt form, så den dækker både bund og kant.
- Tændovnen på 200 grader. Bagbunden i midten af ovnen i 12-15 min., til den er gylden. Afkøl bunden.
- Limecreme:Kom æggeblommer, sukker, citronsaft og citronskal i en gryde, og kog op under svag varme, mens der piskes i cremen, til den tykner. Tag gryden af varmen, og afkøl cremen, til den er fingervarm.
- Rørsmørret i cremen, til den bliver tyk og cremet. Fordel citroncremen på den bagte bund.
- Hæv varmen til 225 grader.
- Marengs: Pisk hviderne stive med citronsaft og sukker. Fordel marengsover tærten, og brug en kniv til at forme toppe med.
- Bagtærten i 5-8 min., til marengsen er gylden.
Jeg har skrevet opskriften, som jeg har lavet den, altså med citron og ikke lime.
Det er i øvrigt løgn… jeg brugte en færdig rulle mørdej 🙂
Den smagte supergodt, meget forfriskende.
Veninden blev glad, og nu – aftenen efter – er naboerne også glade, da jeg alligevel syntes det var for ulækkert at spise en halv tærte selv, fik de en kvart.
En kvart tærte kan man vel altid kværne?
Lækre kager
A piece of cake
Denne fine kogebog er spækket med lækre opskrifterI går prøvede jeg to af dem:
Citron-birkes-cupcakes
12 cupcakes
1 portion grunddej til cupcakes
1 dl blå birkes
skal og saft af 2 usprøjtede citroner
GRUNDDEJ:
3 øko-æg
2½ dl sukker
1 tsk. vanillesukker
100 g smør
1 dl mælk
3½ dl hvedemel
2 tsk. bagepulver
1 nip salt
skal og saft af 1 usprøjtet citron
-
- Varm ovnen op til 175 grader
-
- pisk æg, sukker og vanillesukker lyst og skummende
-
- smelt smørret, tilsæt mælken og bland det i æggemassen
-
- Tilsæt revet skal og citron saft samt de blå birkes
-
- sæt papirforme muffinforme af metal og fyld formene 3/4 op med dej
- bag kagerne på ovnens midterste rille i ca. 15 minutter og lad dem køle af
Citroncremeglasur:
60 g blødt smør
5 dl flormelis
skal af 2 usprøjtede citroner
saft af ½ citron
100 g Philidelphiaost
birkes og hvide ribs til pynt.
-
- rør smør, flormelis, vanillesukker, revet citronskal, citronsaft og flødeosten cremet
- bred glasuren over kagerne og pynt med birkes og hvide ribs.
Kagerne blev virkelig lækre – jeg har endnu ikke lavet glasuren. Men kagerne hævede nærmest ikke, så jeg vil nok prøve med lidt mere bagepulver næste gang.
Den ser lidt kedelig ud, men smager himmelsk. Let syrlig og
dejligt knasende (birkes) Efter at have spist en, ligner man dog en, der ikke har børstet tænder i 14 dage |
Chokoladecookies:
125 g blødt smør
1 dl rørsukker
1 øko-æg
1½ dl hvedemel
½ dl havregryn
1/4 tsk salt
½ tsk bagepulver
100 g god, mørk chokolade 70%
skal af 1 usprøjtet lime
-
- rør smør og sukker godt sammen og rør ægget i
-
- bland hvedemel, salt, havregryn, og bagepulver og vend det i dejen
-
- hak chokoladen groft og vend det i dejen med revet limeskal
-
- tril dejen i en rulle på ca 5 cm i tykkelsen og pak den i bagepapir eller film. Frys den ca. 30 minutter
-
- varm ovnen op til 180 grader
-
- skær rullen i 1 cm. tykke skiver og læg dem på en plade med bagepapir
- bag kagerne gyldne på ovnens midterste rille i ca. 10 minutter
Jeg brugte citron i stedet for lime, da jeg havde glemt at købe lime.. Og skulle måske lige have haft lidt mere rum mellem kagerne – det ligner jo nærmest en bradepandekage.
Min dej var i fryseren til for lidt siden – nu skal jeg smage, hvordan de blev….
Nam nam nam |
Lækker rabarbersaft
Forleden lavede jeg rabarbersaft, efter egen hjemmebiksede opskrift. Den kom faktisk til at smage overraskende godt – glemte at tage et billede, lige da jeg havde lavet den. Derfor er flasken kun halvt fuld. Eller halvt tom, alt efter, hvordan man vælger at se på det 🙂
2 kg rabarber skåret i stykker
5 dl vand
600 g økologisk rørsukker
1 vanillestang
1 økologisk citron
2 tsk atamon
2 tak nonoxal
Hele molevitten, undtagen nonoxal og atamon, kommes i en gryde og koges ved svag varme, indtil det ligner noget, der er løgn – altså en gang udkogt smat.
Gryden tages af kogepladen og nonoxal og atamon røres i. Sies (jeg har sådan en smart stofpose på stativ, men et viskestykke (kogt og rent) lagt i et dørslag kan også gøre det)
Og hældes på (rengjorte og skoldede) flasker.
Det blev til lidt over 2 liter saft. Som fortyndes inden det drikkes. Smager også fabelagtigt hældt ud over vanilleis:-)
Her er endnu en opskrift. Kagen/desserten hedder Aages Lagkage, og opskriften stammer fra min læreplads, Langes Bog & idé i Næstved. Kan ikke huske, hvor de havde den fra, men det var en klassiker dér, og alle havde opskriften. Desværre har jeg ikke noget billede… det kommer næste gang jeg laver den.
Den er supernem og forholdsvis hurtig at lave og smager forrygende…
Aages lagkage
DEJ:
6 æg
500 g sukker
250 g mel
2 tsk. Bagepulver
2 tsk. Vanillesukker
100 g hasselnødder (hakkede)
Pisk æg og sukker til det er hvidt, put resten i hældes i stor bradepande og drysses med de hakkede nødder. Bages i 20 min. Ved 175 grader… deles i to og lægges sammen om:
CREME:
90 g nougat – smeltes i vandbad
5 dl piskefløde, piskes i den smeltede nougat.
NAM NAM og god fornøjelse! J
Jordbærtærte
Mørdej:
150 g hvedemel
50 g sukker
100 g smør
½ sammenpisket æg (gem den anden halvdel)
Æltes sammen og hviler 1 time i køleskabet.
Eller brug en færdigkøbt mørdej, det gjorde jeg.
Fyld:
75 g smør
75 g sukker
100 g revet ren rå marcipan
½ sammenpisket æg
Smør og sukker piskes sammen, marcipanen kommes i og tilsidst samles det hele med det halve æg. Pisk til det er ensartet.
100 g mør, smeltet chokolade (jeg brugte chokoladeknapper)
Creme:
- 2/3 af denne opskrift:
3 æg
3 spsk sukker
1½ spsk maizena
3½ dl mælk
1 tsk vanille
Det piskes i gryde, koges kort ved svag varme og afkøles.
Når cremen er kold, blandes den med flødeskum af
1/4 l piskefløde
500 g friske jordbær.
Fyldet fordeles over bunden og bager ca. 20 min. ved 200 grader.
Når det hele er kølet HELT af, pensles med den smeltede chokolade.
Når chokoladen er tørret/stivnet, fordelen cremen på kagen, og til sidst kommes jordbærrene på.
Der er til en del mennesker her, da der desværre er grænser for, hvor meget man kan klemme ned…
Nok til 6-8 personer
Kagen smager fantastisk – tak til Tine for opskriften!