Så kom der endelig høns i haven. Mens manden på gården (ikke min, hverken gård eller mand) satte lågen i hønsehuset hentede vi andre de 10 høns.
For pokker hvor de skreg, da de blev fanget.
Jeg har aldrig i mit liv rørt en høne. Det har jeg så nu. Da vi kom hjem med dem i aftes var det ved at være mørkt så vi tænkte, at vi hellere måtte putte dem ind i (hønse)huset med det samme, jeg gik ind i hønsehuset mens to andre holdt det kaninbur vi havde lånt at transportere dem i, op mod den åbne hønsehusdør.
Jeg ved ikke lige, hvad jeg havde regnet med? At de pænt ville hoppe ud ad kassen og op på pinden?
det gjorde de så ikke.
De var vist lidt skræmte.
Så jeg måtte tage dem en efter en og sætte dem på pinden. Det gik godt med den første, selvom både hønen og jeg sagde mærkelige lyde, nummer 2 drattede ned ad pinden – men så fik jeg taget på det og alle 10 afpillede høns med røde numser blev lukket ind i huset.
I morges var jeg spændt som bare pokker på at lukke dem ud.
Sjove størrelser:
Høns i haven
De sad længe derinde. Men så vovede én af dem at komme ud
De er ikke så kønne.
Før de kom til os boede de i en lade med ca. 500 andre høns. Uden at komme ud. Kunne næsten føle deres forundring, da de kom ud og mærkede græs under hønsefødderne. Og vandpytter. Denne modige høne – kaldet Bloody Mary (rød numse), fandt et sted, hvor der var en vandpyt og det dryppede ned. Hver gang så hun lige overrasket ud. Og morede sig med at drikke og stå i pytten.
Alle de andre høns kom ud et stykke tid efter. Og nu er de lagt i seng og blevet bedt om at levere et par æg i morgen.
Jeg har altid (i al fald som voksen) villet have høns. Nu har jeg det. Skønt!