Jeg halser afsted i hamsterhjulet.
Læser – når jeg ikke falder om halvt bevidstløs kl 21.30 – da stadig, men når sjældent at skrive anbefalinger. Når vækkeuret ringer 5.15 synes jeg, at jeg lige er gået i seng.
Den ene dag tager den anden (og sådan kunne jeg blive ved med floskler om, hvor fandens hurtigt det hele går…)

Jeg underviser og forsøger at styre en 1. klasse. Er kæreste, mor, fars kæreste, hesteejer, hundeejer og haveejer. Foruden datter.Veninde. Søster.
Og jeg kan ikke nå det hele. Der er 9 arbejdsdage til sommerferie. Jeg glæder mig sindssygt.
Til at tage det roligt. Gå roligt. Sidde længe ved morgenbordet (og ikke som nu, tørre hår mens jeg tygger på ristet bolle og fræser til og fra bordet, hvor de andre, lidt roligere og mere morgenmenneskemennesker i familien her sidder.
Til at kunne dalre rundt i nattøj en hel dag, uden at føle jeg “spilder tiden”, at hvis jeg bruger en hel lørdag eller søndag på ingenting, er der kun en hel dag tilbage af weekenden til alting.
Jeg glæder mig til at genskabe forbindelsen til min stressede og pt. noget uhåndterbare hest, til at cykle rundt på må og få. Besøge veninder, sidde en hel dag i haven og læse (hvis jeg lærer at sidde stille i længere tid ad gangen), glæder mig til sand mellem tæerne, til at være en mere nærværende kæreste, mor og datter – og alt det andet jeg også er.

Men nu er klokken mange, og nu glæder jeg mig til at komme i seng med Jesper Stein og “Papa”.