Jeg elsker engelsk chick-litt! Så er det sagt. 

Den fine blanding af humor, hverdag, venskab, kærlighed, sorg og alvor finder man også i “Mine 100 ting”.

Gina er  i 30’erne og har det hele. Hun er selvstændig og arbejder som byggeprojektleder og springer til, når (velhavende) folk har købt et gammelt hus og ikke kan overskue love og regler, håndværkere og tilbud.

Hun elsker gamle huse lidenskabeligt og bor selv i ét med sin mand, Stuart.
De har nænsomt restaureret huset, og Gina har fyldt det med ting, som hun gennem årene har samlet sammen og gemt, til de kunne komme til deres ret i det perfekte hus…

 De har været sammen i en del år, og han var den perfekte støtte, da Gina – nogle år før bogens start – var igennem et hårdt sygdomsforløb med brystkræft. Han er en solid støtte.

Men en dag opdager Gina, at Stuart har en affære. Huset må sælges og Gina køber en lille lejlighed.

På flyttedagen foreslår en af flyttemændende, at hun venter i en nærliggende café, mens de bærer kasserne ind.

Da hun kommer tilbage får hun et chok: Der er kasser over det hele!

Inspireret af en selvhjælpsbog (hvis du kun måtte eje 100 ting, hvad skulle det så være?) går hun i gang med at sortere i sine ting.

“Kunne man skaffe sig af med så mange ting og stadig bevare noget af sig selv? Eller var det netop pointen? Man kunne fokusere på at være sig selv i stedet for at være afhængig af, at tingene forklarede, hvem man var”

Gina giver blandt andet ting til genbrugsbutikken til hjælp for herreløse hunde (og sådan møder vi igen Rachel, der var hovedpersonen i “Ensomme hjerter og herreløse hunde“).

Bogen er en rigtig dejlig og varm roman, der altså indeholder langt mere end (ulykkelig)kærlighed.
Den rummer sorg og frygt, kærlighed, håb og søgen efter meningen med det hele.
Faktisk fik den mig til at tænke lidt over mit eget hjem og mit forhold til “ting”. Jeg HAR faktisk ryddet lidt ud!

Det undrer ikke, at Jojo Moyes kaldte den (engelske udgave) Lovely!
Og er du Moyes fan, har du her en forfatter, du med glæde kan kaste dig over.