Søndagsgenbrug #5

Søndagens genbrug er fra d. 26. JUNI 2011
og hed oprindeligt “Blå lørdag”

Hm, jeg tror at lørdag er det nye blå.
Ikke som at 40’erne er de nye 30’ere og gråt er det nye sort (måske man skal være kvinde for at forstå disse kringlede sætninger og deres indhold?)
Men blå som i blue og blues. Engang havde jeg the søndagsblues, nu er det lørdagsblues. Engang havde jeg blå mandag, men det er once in a lifetime og noget helt, helt andet. Iklædt blå (!) fløjlsknickers, stribede lange strømper og meget grimt hår, på Bakken med resten af klassen.
Synes at det er pisseanstrengende at sidde her lørdag efter lørdag, mig alene med hunden. Det er ikke engang mørkt om natten! Er det ikke meningen, at man skal sidde udenfor hele natten, med stearinlysene tændt, drikke rødvin og blive ædt op af myg? Ja ja, der er ingen, der forhindrer mig i at gøre det.
Det er bare knap så fedt og damebladsagtigt at gøre det alene, vel? Der mangler ligesom en/nogen at snakke med. Måske en at kysse med?
Det værste er næsten, at det ikke er alle andres skyld. Det er helt og holdent (næsten da) min egen!
Jeg kunne faktisk have været til fødselsdag i dag. Måske kunne jeg netop nu have siddet i en have langt, langt væk og hygget mig.
Men nej, jeg sagde nej tak til invitationen. Hvorfor, spørger jeg mig selv om nu, Hvorfor? Fordi… ja jeg ved sgu ikke hvorfor. Fordi jeg ikke gider?
Jeg kunne også have ladet være med at forlade min trygge andedam, for at tro jeg blev svane i Nordsjælland, når jeg bare endte som Maren i kæret med prinsen, der viste sig at være Klodshans. Eller en mandlig version af en eventyr-stedmor.
Det er mig selv, der har bosat mig her, langt fra alle mine gamle, gode og højtsavnede veninder. De måbede i øvrigt også, troede det kun var Mel Gibson, der kunne få mig væk fra Næstved…
Det var det så ikke, snarere Bill Murray i Scrooge, før han fattede det og blev flink…

Et af mine nytårsfortsætter var faktisk, at være mere social i år.
Og hvor social har jeg lige været? Lad mig se:

4. marts var jeg med mit dengang helt nye arbejde ude til drinks. Først på Cocks & Cows, hvor vi drak drinks til de enorme burgers vi havde fået, og derefter på Bar Rouge, hvor jeg anstrengte mig gevaldigt for ikke at blive fuld – jeg var lige startet på jobbet 3 dage forinden, og havde ingen trang til at blamere mig.
Jeg ved, jeg nu lyde som en bonderøv. Og det er jeg også. And I’m proud! Men jeg var helt høj. Ikke af drinks eller de andre ting, man kan få inde i den store by. Men af hele mit “nye liv”. Jeg arbejde midt inde i København, tog S-toget ind hver morgen, med tusinder af andre pendlere. Myldrede op ad Købmagergade, sammen med alle de andre.
Tog trappen til 3. sal i den fine, hundredeår gamle opgang, låste mig ind på kontoret som den første, og lavede mig en kop kaffe. Mens jeg priste mig lykkelig for mit held, nu ansat på et forlag. Før det, tog jeg bilen til Farum Bytorv, parkerede, gik ind i Bog & idé, tilbragte i snit 8,5 time der, gik ud til bilen og kørte hjem.
Det passede mig som fod i hose, det med at jeg i København kunne mærke det pulserende liv – og så tage hjem til fred og ro og landlig idyl igen.
Den dag, vi havde været på bar, var jeg som sagt høj. Af glæde. Og da vi skiltes forholdsvis tidligt på aftenen,
passede det med at min kæreste kom hjem til Sjælland, og vi aftalte at mødes i lufthavnen.

Jeg stod på Nørreport og snakkede eksalteret i telefon med min lillebror, som glædede sig på mine vegne over mit “nye liv”. Jeg har faktisk aldrig før stået på Nørreport med en diskret lille pind i øret og været glad. Bare dét, syntes jeg var stort 🙂

Men jeg tog så ud i lufthavnen, for at møde denne mand, der skulle forestille at være min kæreste.
Jeg var lidt svimmel, og i tasken havde jeg mine fine visitkort, som jeg netop havde fået den dag! Store sager!
Ude i lufthavnen bliver jeg mødt af denne her halvsure fedling, der ikke kan forstå at jeg først kommer nu – jeg anede sgu da ikke, at man kunne tage en bus hen til terminalen, jeg gik flere kilometer i stedet.
Han er – til en afveksling – sulten og vi går ind, men alt har lukket. Jeg er på det tidspunkt faktisk stadig glad og siger glædestrålende “tænk, jeg arbejder midt inde i…” hvorefter han afbryder mig og vrisser “JA ja midt inde i København, det har du sagt hundrede gange!!” Så bliver jeg skide skuffet over, han ikke kan se det fantastiske og store i, at mig lille boghandler er blevet til forlagsmedarbejder, midt inde i… Det er jo ren Askepot. Og så er dén aften ligesom ødelagt. Hvorfor jeg egentlig stolt gad give ham et af mine visitkort (jeg har aldrig haft visitkort før), ved jeg ikke. Han stak det i lommen uden at kigge på det. Lorteslutning på fed aften.
Forholdet sluttede i øvrigt (endelig) ugen efter. For hvad fanden er det for en kæreste, der ikke kan glæde sig på ens vegne? Ja, det var naturligvis ikke grunden, men udslaget der gjorde, at jeg måtte videreHan skulle ikke have lov at tynge mig ned, når jeg nu havde lyst at flyve. Måske var det dét? Han var jaloux? Han var pilot…

1 stk. Laureatfest i Politikens Hus.
Det var en fed fest, fin mad og fin i tøjet, bortset fra at min kjole blev elektrisk da jeg stod i RadissonBlu’s bar og tog jakken af,
(så jeg lige fik vist mine trusser til min nye direktør, der, som den gentleman han er, hev ned i kjolen for mig -jeg havde ikke bemærket noget!) da jeg mødtes med mine kolleger til drinks der, inden festen.
At jeg faldt en lille bitte smule i søvn i nattoget på vej hjem og fortumlet trippede ud på Måløv station, hvor jeg stod all dressed up i bælgravende mørke og fortrød alle de krimier jeg læser, er en anden sag. Og ventede helt alene i 25  minutter på en taxa. Skræmt kanin.

En tur til Karrebæksminde hos gammel veninde, overnattede og hyggede.
En tur til Haslev hos anden gammel veninde med ny kærlighed (hendes), med efterfølgende middag med hund hos gammel flamme (min).
Besøg af gammel kollega et par gange.
Besøg af veninder flere gange.
Fest d 21. maj. Her. Skulle fejre mit nye liv, job og ny kjole – men den aflyste jeg, fordi vi lige var blevet fyret – hvem pokker har så trang til at feste??
Påskemiddag hos mine forældres venner.
Tur på Rizraz med gamle kolleger fra Farum.
Fødselsdag hos eks’ens familie i Hellerup , inden han blev fortid.
Besøg af veninder.
Besøg hos veninder.
Tæller besøg på genbrugspladsen med?

Status: Halvdelen af året er gået. De lange lyse nætter er på retur. Jeg er ikke en skid social. Jeg må tage mig sammen!
Arrangere en fest. Sige JA TAK når jeg bliver inviteret. Get a life.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.