Tung kuffert

Tog herover på Bornholm med en meget tung kuffert.
Lidt tøj og syv bøger.
Man skulle jo  nødig løbe tør for læsestof 🙂
De tre af bøgerne er meget store og meget tunge – fine kunstbøger, jeg har planer om at sælge til museer herovre.
De resterende fire er til “eget brug”.
Og Gudskelov at jeg tog fire med.
Startede på “Den døende detektiv” af Leif G.W. Persson og var meget begrejstret. Lige indtil jeg opdagede, at bogen slutter midt i en sætning! Der er vist noget galt med det proof copy jeg har fået med!
SURT.
For var helt bidt af bogen.
I stedet læser jeg nu Michael Connellys “Fugleskræmslet”, som ikke er udkommet endnu. Han er altid god, og skal med mig en tur på årets første strandtur lige om lidt.

Der er ikke noget værre end at være på ferie, og opdage at man ikke har bøger nok med. Og nu har jeg kun 2½ tilbage. Men på den anden side, vi bor her hos min bror og hans kæreste, og jeg bliver nødt til at være lidt social engang i mellem.
Så det er sikkert nok?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.