Uncategorized

Søndag i Sandvig

Søndagsture i solskin er skønne.
Turen kan f.eks gå til Sandvig på Sydsjælland – og fra i morgen er der endnu en god grund til at besøge det idylliske fiskerleje ved Bøgestrømmen.
Jannett Sørensen åbner nemlig sin lille, hyggelige butik. Her kan du finde godt og brugt i alle afskygninger: porcelæn, tøj, brugskunst og møbler, DVD’er og bøger.

Adressen er Sandvigvej 27, 4735 Mern.

Jannett har boet 10 år i Sandvig og er uddannet massør og coach – de ydelser tilbyder hun også i det hyggelige gule hus i Sandvig.
Til sommer vil en lille hytte være klar til op til 5 overnattende gæster, og hver søndag vil der være café fra 12-16.

Når Jannett søndag d. 29. januar 2017 kl. 12 slår dørene op på Sandvigvej 27, er det en drøm, der nu går i opfyldelse. Forældrene havde en elektrikerforretning, og hun har altid drømt om at få sin egen butik.
Butikken har indtil videre kun åbent hver søndag 12-16 og efter aftale. Hun holder gerne venindeaftener, med servering af kaffe og kage og foredrag af forskellige behandlere. De aftener vil det også være muligt at handle i butikken.
Der kan bookes tider til fysiurgisk kropsmassage og/eller coaching.
Held og lykke med den lille, hyggelige butik!

Bonusinfo: Følg “Ha det bedre” på Facebook – lige nu er der konkurrence…

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *