Jeg har lige fået en mail fra en herre i Odense:

“Jeg har læst at du kun blogger om de bøger du kan lide. Det er da en
underlig holdning efter min mening. Hvorfor skal alt omkring bøger altid
være så højrøvet. Jeg så engang et TV-program, hvor nogle boganmeldere
diskuterede bøger. Den ene anmelder, højst sandsynlig fra avisen:
POLITIKEN, ville blive meget forarget hvis Alistair Maclean fik Nobells
litteraturpris. hvorfor? Det skal helst være en mexikansk forfatter der
skriver om en mand der drager op i bjergene og finder sig selv. Sven
Hazel kan du vel heller ikke lide.”

Jeg sad bare og kiggede på skærmen. Fanmail er en sjælden ting, og denne var så heller ikke fra en fan.

Ja, hvad skal jeg svare?

Ja, jeg anmelder kun de bøger, jeg kan lide. For resten gider jeg ikke læse færdig. Der er så mange bøger, og jeg er ved at være gammel. Jeg har virkelig ikke lyst til at spilde tiden på de bøger, som jeg skal kæmpe for at komme igennem. Der er sgu kampe nok i forvejen!

Jeg tror, jeg svarer:

Kære….

Tak for din mail.
Jeg er søreme ked af, at du åbenbart synes, at jeg er højrøvet og har en underlig holdning.
Jeg læser bøger for min fornøjelses skyld. Og jeg anmelder bøger for min fornøjelses skyld,
i min fritid. Uden at få noget for det.
Derfor synes jeg, at jeg er i min fulde ret til kun at anmelde de bøger, der begejstrer mig.
Jeg håber jeg kan inspirere andre til at læse en god bog og jeg er ikke på en mission, der går ud på at skille skidt fra kanel. Det lader jeg andre om.
Jeg anmelder udelukkende de bøger jeg kan lide, i håb om at andre vil læse dem og dele min glæde.
Og det bliver jeg ved med.
Jeg kan bedst lide at dele gode oplevelser.
Hvis du læste min blog, ville du hurtigt se, at der absolut intet højrøvet er at finde dér.
Sven Hazel har jeg ikke noget imod. Men jeg har heller aldrig læst ham.

Venlig hilsen Frk. Bogorm