Jaja da

Kan nu – her kl. 21.08 søndag aften – konstatere, at jeg ikke lige nåede så meget denne weekend. Andet end virkelig nyde det og undre mig over, hvordan en weekend kan gå så hurtigt?
Mit køkken ligner noget der er løgn – havde gjort klar til at male, dvs. skruet hylder ned og placeret alle tingene, der stod på dem, på alle vandrette overflader. Selv komfuret er nu optaget. Så jeg kan ikke lave aftensmad (heldigt den sultne teenager ikke er hjemme) – men jeg har stadig nogle flødeboller fra Frellsens, og prøver at efterleve rådet på kassen: “Flødebollerne skal ikke gemmes, men spises og nydes i løbet af kort tid – så smager de bedst”. Har ikke tænkt mig at forsøge at modbevise den påstand.

I dag var jeg nede ved hestene kl. 10.
Kl. 11 kørte vi mod Holte, hvor vi mødtes med en masse andre heste og ryttere – vi var i alt 28 (af hver) af sted på en helt fantastisk tur.
Vi red i omkring 3½ time. Jeg må indrømme, at den første time overhovedet ikke var sjov. For jeg var altså lidt bange og nervøs. Ösp, som jeg red på er en rigtig dejlig hoppe. Men ligesom jeg, lejlighedsvis en sur mokke. Hun sparker, hvis en anden hest kommer for tæt på hendes rumpe. Og så vil hun rigtig gerne hurtigt af sted.
Jeg havde svært ved at holde hende og syntes ikke, jeg lavede andet end at prøve at sænke farten.
Efter en times rift holdt vi pause, sadlede af og spiste madpakker, mens hestene græssede. Jeg åd min mad, mens jeg havde godt fat i Ösp og holdt øje med, at vi ikke kom for tæt på de andre.
Men da vi red af sted igen, var det som om, der var sket noget. Jeg var ikke længere så nervøs. Og så slappede hun lidt mere af. Og så slappede jeg lidt mere af. Og bortset fra en galop, hvor hun pludselig satte i sjette gear, og vi kom til at overhale nogle andre, gik det rigtig godt. Hun er ikke ude på at stikke af, hun vil bare gerne fremad, og det helst i en fart.
Skoven var så smuk. Fuglene sang og jeg var så fuld af glad i min mave. Faktisk var jeg på et tidspunkt så rablende lykkelig, at jeg fik klumper i halsen og våde øjne.
Nu sidder jeg tilbage med en meget øm bagdel og en gang, der ville gøre John Wayne misundelig.
På et tidspunkt var vi så højt oppe, at jeg kunne se helt til Sverige.
Jeg var hjemme hos mig selv 18.30, træt og øm og glad. Gik tur med hunden og kørte så ud med rent tøj til datteren, som ville sove hos kæresten igen. Der gav hun sgu mig en blomst 🙂 Det der mors dag halløj, bruger vi ellers ikke her ! Men jeg må indrømme at jeg blev rigtig glad.
Nu går jeg i seng. Håber jeg kan komme ud af den igen i morgen tidlig 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.