Fuldt hus til Kastanjemanden

Kastanjemanden anbefaling

Anmeldelse af “Kastanjemanden” af Søren Sveistrup,

Politikens Forlag

Udgivet 6. Juni 2018, 528 sider. REKLAME*

Søren Sveistrup er manden bag den berømte “Forbrydelsen”. At han er vant til at skrive filmmanuskripter mærkes tydeligt, for at læse Kastanjemanden er som at se en film, ikke på det store, hvide lærred, men på ens eget indre lærred.

Den er modbydeligt spændende. Jeg både hørte den som lydbog (dejligt indlæst af Martin Greis-Rosentahl) og læste i den flotte, tykke papirudgave. Den var så uhyggelig, at jeg ikke læste/hørte den efter mørkets frembrud.

Handlingen

Naiv Thulin er ung og ambitiøs, ansat i Afdelingen for Personfarlig Kriminalitet. Hun keder sig og drømmer om at blive forflyttet til National Cyber Crime Center. En ganske almindelig tirsdag i oktober, hvor Drabschefen Nylander igen udskyder deres samtale om forflytning, sendes Thulin afsted med en ny makker til et gerningssted i Husum. Makkeren hedder Mark Hess og er blevet sendt hjem i unåde fra Europol i Haag, og meningen er, at han skal være i afdelingen mens det afklares, hvorvidt han skal tilbage til Haag eller ej.

Thulin fatter straks uvilje mod Mark, der modvilligt og halvhjertet tager med til gerningsstedet, hvor en kvinde er myrdet. Ved den myrdede findes en kastanjemand. Og på Kastanjemanden er spor fra Socialministeren Rosa Hartung, hvis datter forsvandt et år tidligere og formodes død. En mand har tilstået og afsoner for mordet.

Da endnu en ung kvinde findes myrdet, og endnu en kastanjemand med spor fra den forsvundne pige findes på gerningsstedet, begynder Thulin og Hess at lede efter sammenhængen mellem de myrdede kvinder og den forsvundne pige. Og hvad betyder Kastanjemændene? De aner, at der er en galning på spil, der ikke har tænkt at lade sig stoppe.

Anbefaling

Det er ikke alle meget hypede bøger, der lever op til hypen. Men det gør Kastanjemanden! Jeg var vild med bogen. Både med at læse den med øjnene og lytte til den. Den er væmmeligt og vanvittigt godt skrevet og fuldstændig umulig at give slip på – så længe det var lyst. Den kan ikke anbefales til aleneboende, mørkerædde personer med veludviklet fantasi – medmindre den kun læses/lyttes i dagslys!  Det er en LÆS DEN for dælen.

*I følge lovgivningen skal jeg markere dette indlæg som REKLAME. Jeg har fået bogen til anmeldelse fra Politikens Forlag. Jeg tjener ingen penge på at læse bogen eller skrive anmeldelsen. Anmeldelsen indeholder udelukkende min egen mening om bogen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.