Boganmeldelse: “Mødregruppen”

Boganmeldelse: Ulla Taylor: “Mødregruppen”, Ries forlag
Udkom 29/10-10, 185 sider

Ulla Taylor er en helt speciel forfatter. 

Trods det engelskklingende efternavn er hun dansk – så vidt jeg ved?

Hun skriver meget korte bøger. Som der står meget i. 
Og man kan læse en hel masse, som slet ikke står der.
Ulla Taylor kan nogle ting med det danske sprog. 
Fortryllende ting.
Denne – som er hendes nyeste roman – handler om en række kvinder, fire stykker, der af kommunen bliver sat i samme mødregruppe.
Hvis det ikke var for sundhedsplejersken Dorthe, ville de aldrig have mødt hinanden. 
De er vidt forskellige – deres uddannelse, job, økonomi og værdier.
Vi følger dem hver især, før og under møderne i mødregruppen, som de afholder på skift.
Og så følger vi Dorthe, sundhedsplejersken, der vist burde have været gået på pension.
De er alle levende og ironisk beskrevet. Deres mænd – hvis de har nogen – ligeså.
Bogen er anbefalelsesværdig over alle grænser. Og hvis du vil, kan du jo prøve “Dametur” og “Kvinder kan ikke grille” også.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.