Boganmeldelse af “Trofæ” af Steffen Jacobsen

Steffen Jacobsen “Trofæ” forlaget People’s Press
Udgivet 5.2.13, 426 sider

Steffen Jacobsens nyeste krimi “Trofæ” er en af de bedste krimier, jeg længe har læst. Den er spændende fra start til slut. Overraskende og tankevækkende.

Bogen starter i Norge. Et dansk/norsk ægtepar er taget et par dage til Norge for at stå på ski i vildmarken.
Da de ligger i deres telt og sover, vækkes de brat af maskerede mænd, der tager dem til fange.
De slipper dem løs igen – med to timers forspring og et gevær med få patroner.
Menneskejagten er begyndt.
Hjemme i Danmark kontaktes vores hovedperson Michael Sander (tidligere soldat og politimand) af datteren til en nu afdød meget rig og indflydelsesrig mand.
Hun har i faderens aflåste pengeskab fundet en film, en optagelse af en menneskejagt, som hun frygter faderen har deltaget i.
En tidligere udsendt og dekoreret soldat tager tilsyneladende sit eget liv morgenen efter sit bryllup.
Lene Jensen efterforsker sagen. Og så sker der væmmelige ting og sager!
De to indleder et samarbejde. Og snart er de også jaget vildt. I en verden af hensynsløse og perverterede sataner.
Bogen kan absolut anbefales. Måske bare ikke til dem, der skal tidligt op og på arbejde.
Kors, hvor den er spændende! Og så er den billig! Intropris på 149,95 – så kan alle være med:-)

Du kan købe bogen her

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.